lørdag den 13. oktober 2012

Peanut/chokolade cookies og kyllinge hapser

Idag har været en travl dag.
Jeg har fået gjort rent i hele huset, og fået gjort min zoneterapiklinik næsten færdig. Haft en kunde til zoneterapi. Ryddet en del op og vasket tøj. Hvor er der bare meget som skal gøres i sådan et nyt hus, og vi er jo ikke engang halvt færdig endnu, men vi når det jo nok.

Desuden har jeg lavet lidt lækkerier. Jeg er jo stadig sukkerfri og er faktisk rigtig stolt af det.
Men jeg kan godt mærke at jeg har dage hvor jeg har lyst til de søde sager. Så idag besluttede jeg mig for at bage cookies LCHF selvfølgelig :)

Inspirationen kom fra Cecilie som har bloggen fristende lavkarbo og har udgivet en bog med samme navn.

Min opskrift endte således:

100 g blød smør
0,4 dl sukrin
0,1 dl stevia strø
1 æg
0,7 dl mandelmel
Næsten 3 spsk peanutbutter crunch
1 tsk bagepulver
7 tern mørk chokolade sødet med stevia ( jeg spiste det 8. tern ;) svare til ca. 30 g.



Smør og sukrin/stevia blev pisket sammen, derefter piskede jeg alle de andre ingredienser i. Chokoladen hakkede jeg først.
Det blev til 12 cookies sat på en bageplade med to skeer.



Det fik ca. 14 min ved 175 grader i ovnen
Og blev efterfølgende lagt til afkøling



Jeg læste godt på den anden blog at de ville blive bedst, hvis de fik lov at køle af i køleskabet først. Men jeg kunne jo ikke vente og prøvede både en bordkold og senere fra køleskabet.
Helt ærligt så kan de godt betale sig at vente, de er super gode kolde.

Man skal dog lige være opmærksom på at det ikke er en særlig sprød cookie, nærmere lidt "sej" og med godt bid i.
Desuden kan man godt fornemme mandelmelet, glæder mig til jeg får kokosfibermel hjem(bestilt hos Rawandmore så jeg kan prøve at bage med det også :)

Da ovnen alligevel var tændt besluttede jeg at lave kyllinge hapser med bacon, med inspiration fra Madbanditten

Jeg brugte:

1 kg kyllinge inderfilet
3 pk bacon (var ikke helt nok)
1/2 glas dolmio pizzasauce(rester fra pizzaen igår)

Jeg rensede lige det værste snask fra kyllingen og blandede det med pizzasaucen(jeg hader madspild, derfor denne rest istedet for en rigtig marinade).



Så tændte jeg ovnen på 220 grader og gjorde en bageplade med bagepapir klar.
Og så var det ellers bare at gå i gang med at rulle bacon omkring. Jeg hæftede baconen med en tandstik i den ene ende.
Det var lidt noget fedtede stas, pga. Pizzasaucen og mine fingre kunne faktisk ikke så godt tåle det.
Men jeg blev da færdig til sidst



Der var dog ikke helt bacon nok, så der ligger et par nøgne kyllinger imellem ;)

Så fik de 20 min ved 220 grader og efterfølgende ca. 5 min med grillen tændt. Så baconen blev godt sprød.




De endte med at blive rigtig sprøde udenpå og saftige indeni. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem, måske jeg bruger handsker næste gang.

1 kommentar:

  1. Lige en lille bonus Info til mine cookies.

    De smager super godt frosne, ja de er nærmest bedre end bare kolde fra køleskabet.
    De bliver lidt sprøde i det, men stadig bløde i midten. Jeg spiste den bare direkte fra fryseren ;)

    SvarSlet