mandag den 15. oktober 2012

Oksekødsruller på pind med tzatziki og tomatsalat

Vores aftensmad igår bestod af oksekødsruller med feta, tzatziki og en tomatsalat. Det smagte bare rigtig godt, især tomatsalaten blev rigtig god.



Det mættede også rigtig meget, jeg kunne ikke engang spise hele portionen op.

Tzatziki:
1/2 agurk
Ca. 3 store spsk græsk yoghurt 10%
Citron saft
Herbamare urtesalt
Hvidløgspulver (havde ingen friske hvidløg)

Agurken rev jeg groft på rivejernet, derefter vred jeg så meget væde som muligt ud af den.
Så blandede jeg det med græsk yoghurt og smagte det til med citronsaft, salt og hvidløgspulver



Tomatsalat:
5 store blommetomater
1/2 løg
1 avocado
1/2 bøtte feta
Ca. 1-2 spsk Avocado olie
Citron saft
Herbamare urtesalt
Hvidløgspulver

Alle grønsagerne og fetaen skæres i tern, blandes med avocadoolien og smages til med citronsaft, salt og hvidløgspulver.
Det ser måske ikke så spændende ud på billedet, men det smagte rigtig godt, og manden sagde jeg snart skulle lave det igen :)



Oksekødsruller på pind:
400 g hakket oksekød
1/2 bøtte feta
1 æg
1 tsk fiberhusk
1 tsk Salt
1/2 tsk Hvidløgspulver
1 tsk Italiensk krydderi fra urtekram

Fetaen hakkes til små stykker og alle tingene røres sammen. Med hænderne formede jeg 8 ruller og satte dem på træpinde, som havde ligget i blød i vand i ca. 1/2 time.
Farsen burde nok have hvilet i 15-30 min så den lige kunne sætte sig, men vi var sultne og havde ikke tid til at vente ;)

De fik 20 min ved 200 grader varmluft.




Lækker morgenmad

Denne lækre morgenmad fik jeg igår morges. Mums den var god. Og den mættede mig i over 6 timer, det er noget som jeg oplever meget sjældent.




Retten bestod af 2 tomater, 2 kyllinge hapser fra igår, scrambleeggs og hjemmerørt dressing

Scrambleeggs:

2 æg
En sjat sødmælk(bruger normalt piskefløde, men var løbet tør)
Allround krydderi fra urtekram
Stensalt
En håndfuld reven ost

Det hele piskes sammen og hældes på en varm pande, men smeltet smør. Så skrabes der lidt rund i det på panden og så er det klar til en håndfuld reven ost, som lige bliver vendt med indtil det er smeltet.

Hjemmerørt dressing:

Græsk yoghurt 10%
Majonæse
Ketchup
Herbamare urtesalt
Rød dressingmix krydderi fra urtekram

Forholdene har jeg desværre ikke helt, for jeg plejer bare at kaste tingene sammen og smage mig frem.
Men der er mest græsk yoghurt, så majonæse og lidt ketchup, krydderier efter smag.

Mums det var lækkert :) nu til noget mindre lækkert. Jeg plejer normalt at købe min revenost fra urtekram, naturmælk eller andet økologisk.
Men denne gang have vi fået indkøbt en stor pose billig reven ost. Den smagte egentlig okay, men da jeg lige skulle have en håndfuld til mine æg, ville jeg lige se hvilken slags ost det var. Så stod der gouda og et smelteprodukt?
Ad et smelteprodukt tænkte jeg? Og faktisk er det kun 50% som er gouda, resten var dette mærkelige smelteprodukt.
Så det vil jeg da lige holde øje med en anden gang, og tjekke op på om det også findes i mine normale reven oste, ellers må jeg vidst til at rive selv.

lørdag den 13. oktober 2012

Peanut/chokolade cookies og kyllinge hapser

Idag har været en travl dag.
Jeg har fået gjort rent i hele huset, og fået gjort min zoneterapiklinik næsten færdig. Haft en kunde til zoneterapi. Ryddet en del op og vasket tøj. Hvor er der bare meget som skal gøres i sådan et nyt hus, og vi er jo ikke engang halvt færdig endnu, men vi når det jo nok.

Desuden har jeg lavet lidt lækkerier. Jeg er jo stadig sukkerfri og er faktisk rigtig stolt af det.
Men jeg kan godt mærke at jeg har dage hvor jeg har lyst til de søde sager. Så idag besluttede jeg mig for at bage cookies LCHF selvfølgelig :)

Inspirationen kom fra Cecilie som har bloggen fristende lavkarbo og har udgivet en bog med samme navn.

Min opskrift endte således:

100 g blød smør
0,4 dl sukrin
0,1 dl stevia strø
1 æg
0,7 dl mandelmel
Næsten 3 spsk peanutbutter crunch
1 tsk bagepulver
7 tern mørk chokolade sødet med stevia ( jeg spiste det 8. tern ;) svare til ca. 30 g.



Smør og sukrin/stevia blev pisket sammen, derefter piskede jeg alle de andre ingredienser i. Chokoladen hakkede jeg først.
Det blev til 12 cookies sat på en bageplade med to skeer.



Det fik ca. 14 min ved 175 grader i ovnen
Og blev efterfølgende lagt til afkøling



Jeg læste godt på den anden blog at de ville blive bedst, hvis de fik lov at køle af i køleskabet først. Men jeg kunne jo ikke vente og prøvede både en bordkold og senere fra køleskabet.
Helt ærligt så kan de godt betale sig at vente, de er super gode kolde.

Man skal dog lige være opmærksom på at det ikke er en særlig sprød cookie, nærmere lidt "sej" og med godt bid i.
Desuden kan man godt fornemme mandelmelet, glæder mig til jeg får kokosfibermel hjem(bestilt hos Rawandmore så jeg kan prøve at bage med det også :)

Da ovnen alligevel var tændt besluttede jeg at lave kyllinge hapser med bacon, med inspiration fra Madbanditten

Jeg brugte:

1 kg kyllinge inderfilet
3 pk bacon (var ikke helt nok)
1/2 glas dolmio pizzasauce(rester fra pizzaen igår)

Jeg rensede lige det værste snask fra kyllingen og blandede det med pizzasaucen(jeg hader madspild, derfor denne rest istedet for en rigtig marinade).



Så tændte jeg ovnen på 220 grader og gjorde en bageplade med bagepapir klar.
Og så var det ellers bare at gå i gang med at rulle bacon omkring. Jeg hæftede baconen med en tandstik i den ene ende.
Det var lidt noget fedtede stas, pga. Pizzasaucen og mine fingre kunne faktisk ikke så godt tåle det.
Men jeg blev da færdig til sidst



Der var dog ikke helt bacon nok, så der ligger et par nøgne kyllinger imellem ;)

Så fik de 20 min ved 220 grader og efterfølgende ca. 5 min med grillen tændt. Så baconen blev godt sprød.




De endte med at blive rigtig sprøde udenpå og saftige indeni. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem, måske jeg bruger handsker næste gang.

fredag den 12. oktober 2012

Pizza

Nå så er det vidst på tide at opdatere lidt her på bloggen. Jeg er en skovl til at få opdateret, og det er egentlig ikke fordi jeg ikke har fået lavet en masse lækker mad.
Men jeg glemmer bare at tage billeder undervejs, og inden tingene bliver spist ;)

Her til aften har jeg lavet pizza med blomkålsbund, inspirationen kom fra Madbanditten

Jeg har dog lavet lidt om i opskriften.

Jeg brugte

3 æg
140 g reven cheddar ost
Lidt mindre end 1/2 reven blomkål
Ca. 1 stor spsk fiberhusk
1 tsk salt
Italiensk krydderiblanding fra urtekram

Jeg blendede det hele sammen med stavblenderen, og fordelte det ud på en bageplade med en dejskraber.



Jeg gav den 14 min ved 240 grader varmluft. Og glemte selvfølgelig at tage billeder af den før jeg puttede fyld på ;) men den var lysbrun over det hele.

Kødsovsen bestod af

400 g hakket oksekød
1/2 løg hakket
2 fed hvidløg
1/2 glas dolmio pizzasovs
2 pølser i skiver
Salt
Peber
Rød dressingmix krydderi fra urtekram



Og igen kom jeg først i tanke om at tage billeder da vi havde taget et stykke af pizzaen. Hvor glemsom kan man være?




Der kom lidt reven mozzarella, samt en kugle mozzarella ovenpå fyldet inden det lige fik en tur i ovnen igen på 200 grader.
Ved egentlig ikke hvor længe det fik anden gang, men det var indtil osten var smeltet.

DOM:
både manden og jeg synes at det smagte rigtig godt. Dog var bunden ikke sprød. Så vi spiste med kniv og gaffel, men den hang fint sammen.
Desuden mættede jeg rigtig godt, og der er endda levninger til i morgen :)

lørdag den 6. oktober 2012

Knækbrød

Så fik jeg lavet min første portion knækbrød. Jeg synes den blev okay, men jeg tror den skulle have haft lidt kortere tid i ovnen, eller måske 10-20 grader mindre. For selvom de ikke er brændte, så er det alligevel som om de er blevet lidt for sprøde.
Men det ved jeg til næste gang, skal jo også lige lære den nye ovn at kende.

Billede taget mens de var i ovnen (dårlig kvalitet taget med iPad 2)



Og her er et billede efter. Jeg skar dem lidt ud på forhånd og fik 15 stk. Synes faktisk de blev lidt for store, så næste gang deler jeg dem ud i 20 stykker.




Min opskrift blev:

1 dl solsikkekerner (jeg hakkede dem lige lidt)
1 dl mandelmel
1 dl sesamfrø
1/2 dl hørfrø
3/4 dl smoothieblanding fra urtekram(frø blanding, rest jeg havde, kunne bare have brugt flere af de andre frø)
1 tsk bagepulver
1 tsk salt(det lyserøde stensalt)
1 spsk fiberhusk
1 æg
2 dl vand

Jeg blandede alle ingredienserne sammen. Hældte blandingen på bagepladen beklædt med bagepapir. Jeg brugte en dejskraber til at fordele blandingen ud på hele bagepladen.
Så fik det 50 min ved 160 grader.

I min ovn var det for meget, så tror jeg giver det 10-20 grader mindre næste gang. Det er også bedre for de gode fedststoffer i frøene med lavere temperatur.

Så er vi flyttet i hus :)

I tirsdags kom dagen endelig hvor vi fik nøglen til det nye hus.
Det var jo også starten på ny hverdag, og jeg havde på forhånd besluttet mig for at gribe chancen og ændre vores kost, så jeg igen kan blive sukkerfri og få det stabile blodsukker tilbage.

Nu er det så lørdag, og hvordan er det egentlig gået?
Med hensyn til minus sukker er det gået rigtig godt, ingen sukker siden mandag aften(ud over lidt ketchup igår), så det kan jeg vidst ikke være andet end tilfreds med :)

Om det har været hårdt? Jeg det skal jeg lige love for det har. Haft mega hovedpine og bare været sløv.
Jeg endte så også med at få et par dage med feber, og var sengeliggende. Om det skyldes sukkerafvænding, alm mindelig sygdom eller måske en blanding det ved jeg ikke. Men føj det har været hårdt :(
Er jeg så fit for fight nu? Næ det er jeg desværre ikke, for døjer stadig med en omgang halsbetændelse, som næsten tog livet af mig i nat. Øv hvor er det bare træls, for denne sygdom gør at jeg ikke kan tåle at have hovedet nedad, og det gør det altså lidt svært at få pakket ud.

Så nu sidder jeg her, stadig dårlig og med en følelse af stress over ikke at være nået længere her i mit skønne hus.

Nå her kommer da et par billeder fra det nye køkken. Undskylder den dårlige kvalitet, da der taget med iPad 2.




Læg lige mærke til min hyggekrog over i hjørnet :)




Og mit spisekammer, er det da ikke fantastisk?



Satser på der kommer lidt flere gode billeder senere. Forhåbentlig også lidt mere opryddeligt :)

Er lige gået igang med en portion knækbrød, opskrift kommer senere :)

søndag den 30. september 2012

Ny i denne blogverden

Jeg har længe gået og overvejet at starte en blog, for jeg synes det er så hyggeligt med blogs. Jeg kan godt lide det med at man skriver om sin hverdag og muligvis kan inspirerer andre. Desuden elsker jeg at læse andres blogs.

Jeg regner med at min blog mest kommer til at handle om mad. Om den mad jeg spiser til hverdag, hvordan jeg laver den, og hvor jeg finder min inspiration.
Den mad slags mad jeg mest kommer til at lave er LCHF, det skyldes at det klart er den kost jeg har det bedst med. Den holder mit blodsukker stabilt og holder mig mæt.

Lidt om mig, og hvorfor jeg vælger at starte denne blog nu:

Jeg har siden min barndom været dybt sukkerafhængig, jeg husker det meste af mit liv som en konstant jagt på det næste "sukker fix". Som barn stjal jeg slik fra min familie og da jeg blev lidt ældre, kunne jeg finde på at stjæle penge for at købe slik i Brugsen. Jeg var faktisk så sukkerafhængig at mine forældre blev nød til at sætte lås på vores spisekammer, så jeg ikke spiste alt vores sukker.

Det resulterede selvfølgelig i overvægt, det har jeg været ligeså længe som jeg kan huske. Mit liv har været en evig slankekur, både DDV, WW, Nupo osv.
Men jeg har aldrig fundet mig helt til rette på de forskellige diæter. Jovist jeg har da flere gange tabt mig 10, 15 og 20 kg, men har hver gang taget det hele på og mere til.

I 2010 var jeg så til læge og fik konstateret PCO, og fik at vide at jeg ville få svært ved at få børn. Dette var et stort slag for mig, da det at blive mor altid har været det vigtigste for mig her i livet. Så i marts 2011 valge jeg selv at betale for en gastric bypasse operation. Dette har gjort en stor forskel i mit liv, jeg har tabt 45 kg og har virkelig fået det meget bedre.
Især det første 4 måneder var virkelig fantastiske. For som nyopereret skal man fokuserer på at spise masser af proteiner, og da jeg ikke kunne spise særlig meget levede jeg næsten kun af kød og lidt grønt. Og jeg har aldrig haft det bedre, stabilt blodsukker i 4 måneder for første gang i mit liv, det var altså vildt :)
Nå men så kom jeg jo til den famøse 4 måneders undersøgelse med en diætist, og der fik jeg en masse skældud fordi jeg ikke havde spist rugbrød og andet fuldkorn i 4 måneder. Det ville give mig ustabilt
blodsukker sagde ud. Og selvom jeg jo havde haft det mest stabile blodsukker i hele mit liv de sidste 4 måneder, ja så lyttede jeg til diætisten og begyndte at spise brød.
Og med brødet kom nu det ustabile blodsukker igen, og med det lidt mere sukker og til sidst alt for meget sukker. Og wupti nok faldt min vægt pænt ned, og diætisterne var tilfredse, men jeg har bare fået det dårligere og dårligere, og jeg er slet ikke i tvivl om det er den øgede mængder kulhydrater som har gjort udslaget igen.
Så nu skal det være, jeg vil til at leve LCHF igen, for det er virkelig godt for mig.

Grunden til at jeg springer ud i det nu og derfor også har valgt at oprette denne blog, er at vi står og skal flytte i vores nybyggede hus :)
Manden og jeg har de sidste 6 måneder boet hos min mor, hvor det ikke har været nemt at styre
maden selv, da vi har skiftes til at lave mad og min mor lever bestemt ikke LCHF nærmere HCHF ;) det har da også kostet 3 kg ekstra på sidebenene.
Men på tirsdag får vi nøglen til det nye hus, og flytter ind samme dag. Og har bestemt at sukker ikke er velkommen i mit nye hus, i hvert fald ikke før der er helt styr på sukkerdjævlen, og kommer det ind i huset i fremtiden, ja så bliver det til gæster og ikke mig.
Det eneste sukkerholdige som kan komme ind i min hjemmekost, er chokolade på minimum 70% kakao.
Jeg er jo godt klar over at det er nærmest umuligt at undgå det helt ude i verden, men vil da forsøge så godt jeg kan. For kan jo mærke det er skidt for mig.

Nå det var nok for idag, det blev et langt indlæg. Nu vil jeg bare glæde mig til jeg skal lave lækker mad i mit nye køkken.
Håber ikke det går alt for længe før jeg får internet i det nye hus, så jeg også kan få nogle billeder på
bloggen. For lige nu er jeg på via deling på min IPhone, og hvor er det dog træls. For har ude på landet er signalet ikke særlig godt. Så det hele er bare så langsomt :(