søndag den 30. december 2012

En kort Update

Det er ikke blevet til meget her på bloggen den sidste tid. Og det skyldes lidt forskellige ting.
Først var der mit kursus som virkelig trak tænder ud ;)

Så har vi fået denne lille skabning hjem






Han hedder Carlo og er en rigtig rundkørsel ;) består af både rottweiler, labrador, Golden retriever, boxer, schæfer og Sankt. Bernard.
Så han bliver forhåbentlig en dejlig stor basse(som ingen tyvknægter tør komme i nærheden af)

Han har nu boet hos os i små 14 dage, og det går rigtig godt. Men hold da helt fast, hvor bruger man også meget tid på sådan en ny hvalp.
Der er jo næsten ikke tid til noget praktisk, for dyret skal jo ud og tisse hele tiden, så vi kan sikre os at han bliver renlig.
Men det belønner sig jo i det lange løb, for vi har jo prøvet det før med Ludvig :)

Den 13. Jan skal vi begynde til hundetræning med ham, det glæder jeg mig til.

Som så mange andre ligger jeg desuden også syg (hvilket ikke passer så godt med pasningen af en ny hundehvalp, men man må jo mande sig op)
Influenzaen har haft sit grumme greb i mig i næsten en uge nu :( synes det er død urimeligt da jeg også havde en stor tur i oktober. Og endnu mere urimeligt at jeg har brugt mit længe ventet juleferie på at ligge syg :(
Men nu går det heldigvis fremad, og det skulle det også gerne. For skulle faktisk have været på arbejde i weekenden, men har ikke været i stand til det :(
har dog lovet at jeg kommer den 31. Og 1. Jan samt de efterfølgende dage, for det er jo ikke nemt at finde afløsere til de dage.
Men med en håndfuld piller og skal det jo nok går ;) her skal nytårsaften alligevel være stille og rolig med den nye hundehvalp (forhåbentlig dør den ikke af skræk)

Og lige et billede af dagens vitaminboost



En appelsin, gulerods, æble juice lavet i min juicer :)

onsdag den 12. december 2012

Tærte med bacon, broccoli og porre

I aften fik jeg lavet en tærte, og jeg synes at den blev god.


Den er lavet primært med mandelmel og jeg synes godt man kan smage mandlerne lidt. så næste gang smider jeg nok lidt kokosfibermel og flere sesamfrø i.
Manden kunne dog ikke smage mandlerne, og han synes tærten var rigtig god.

Opskriften på dejen fandt jeg på denne norske blog.

Tærtedej:

1/2 dl sesamfrø
3 dl mandelmel
1 æg
40 g smør
1 tsk salt
1 spsk fiberHUSK

Jeg malede sesamfrøene i kaffemøllen. Derefter blev alle ingredienserne blandet sammen i foodprocesseren.
Man kunne også bare have rørt det med håndmixeren eller håndkraft.
Dejen trykkes ud i fadet med hænderne og der prikkes små huller i dejen med en gaffel. Det sættes på køl i ca. 30 min. Så dejen rigtig kan sætte sig.
Så forbages tærtebunden i 8-10 min ved 175 grader.



Fyld:
200 g bacontern
2 porre
1 broccoli hoved

Bacontern steges.
Porre og broccoli skæres i mindre stykker og koges møre med lidt salt og bouillon.
Bacon og grøntsagerne fyldes i den forbagte tærtedej.

Æggemassen:
4 æg
1 1/2 dl fløde
100 g hytteost 4,5 %
Salt
Peber

Massen piskes sammen og hældes over fyldet i tærtedejen

Jeg dryssede en god håndfuld reven ost ud over tærten inden den kom i ovnen igen.

Så fik den 40 min ved 200 grader, til æggemassen var helt stiv og gylden.
De sidste 10 min lagde jeg et stykke sølvpapir over tærten, så osten ikke fik for meget.

Da jeg ikke her et tærtefad endnu, brugte jeg en springform. Men det var altså ikke helt optimalt, for en del af æggemassen løb ud på pladen. Og det var jo lidt spild :(



Næste gang vil jeg prøve at lave en tærte med fyld af krydret oksekød, løg og peberfrugt.


onsdag den 5. december 2012

Peaunutbutter/chokolade cookies version 2


Jeg har idag været igang med at opgradere lidt på min peanutcookie opskrift.
Det kom der disse herligheder ud af





















De smager bare super godt allerede, men ved jo at de bliver endnu bedre når de har været et par timer på køl. Så nu er det bare med at vente tålmodigt(eller noget)

I får da lige opskriften, hvis i nu skulle være blevet inspireret ;)

Ingredienser:
150 g smør(ikke blandings som kærgården)
2 store spsk creamy peanutbutter
2 store spsk crunchy peanutbutter
40 g sukrin+
10 g kokossukker
15 g agavesirup
1/2 tsk vanilje pulver
6 spsk kokosfibermel
4 spsk mandelmel(hjemmemalet i kaffemøllen)
1 1/2 spsk fiberHUSK
1 1/2 tsk bagepulver
35 g chokolade 85%
25 g mælkechokolade sødet med stevia
2 æg

Kokosfibermel, mandelmel, fiberHUSK og bagepulver blandes i en skål.
Chokoladen hakkes, og røres med alle de andre ingredienser, undtagen æg og melblanding.
Melblanding røres i, når smør m.m. er godt blandet.
Når det hele er rørt godt sammen tilsættes de to og og man rører lidt mere.




















Sættes på bagepladen med 2 skeer.



















Jeg gav mine 14 min ved 180/200 grader.

Sidst jeg lave mine peanut cookies klattede jeg dem bare på og så fald de selv sammen. Men da de havde fået 7 min, lignede de stadig små boller.
Så måtte lige åbne ovnen og trykke dem flade, derefter skruede jeg op på 200 grader, da jeg havde lukket noget af varmen ud.

Så næste gang trykker jeg dem flade inden de ryger i ovnen og så tror jeg det er nok med 180 grader hele vejen igennem.




tirsdag den 4. december 2012

Ny bog i samlingen. "Low Carb Lækkerier"

Det er ikke meget jeg får opdateret på bloggen for tiden, men det er nu heller ikke meget jeg får lavet i mit køkken.
Det kursus jeg er på dræner mig virkelig for energi, synes det tager så meget tid og jeg når slet ikke alt det jeg gerne herhjemme. Desuden har manden heller ikke været så meget hjemme pga. Arbejde osv. og det med at lave en masse mad til mig selv, det gider jeg ikke rigtig.
Så det er mest blevet til levninger og yoghurt til aftensmad. Og set er jo ikke rigtig værd at blogge om ;)

Tilgengæld kom denne fantastiske bog med posten idag :)



Low carb lækkerier skrevet af Tatjana Albinus som også har bloggen www.lowcarb.dk
Det er bare en rigtig god bog, jeg elsker den allerede og kommer til at bruge den en hel masse.
Den indeholder selvfølgelig opskrifter på lækkerier som kage, chokolade og den slags.
Men der er også en hel del opskrifter på brød uden korn og sukker, og dem kan man jo ikke få for lange af :)
Altså opskrifterne ;) det lækre brød skal man selvfølgelig ikke bare spise uanede mængder af, for det stjæler jo stadig pladsen for sundere ting som grønt og kød.

Nå men nu er sneen også kommet til Yding, og med det tilhørende blæsevejr, ja så var det en kold tur mig og Ludvig(fransk bulldog) var på i eftermiddag.
Så da jeg kom hjem stod det på en kop varm kakao :)



Ingredienser:
God mørk chokolade
1 stk mint raw chokolade
Mælk
Piskefløde
1 tsk kokosolie
Lidt stevia
Lidt agave sirup

Jeg ved ikke helt hvor meget jeg brugte af hver, for jeg blandede bare tingene sammen og smagte til undervejs.
Men det smagte rigtig godt, og er vild med det twist mint chokoladen giver. Man kan evt. Bruge en dråbe pepermynteolie, hvis man ikke har noget mintchokolade.
Desuden mættede det så meget at jeg kun kunne drikke en halv kop. Så nu venter resten på mig i aften ;)

Og så lige et stemningsbillede af vores juletræ



Det er næsten færdigpyntet. Mangler stadig lidt røde julekugler. Men da det er første år med juletræ, så er alle tingene jo nye. Så derfor skal der sættes tråd i alle kuglerne, og hold da fast det tager en krig.
Godt det ikke skal gøres igen næste år ;)

mandag den 26. november 2012

Smuk og lækker rødkålssalat

På kurset idag har vi haft om sundhed. Vi diskuterede Bl.a. Om det er dyrere eller billigere at at leve sund.
Vores lærer mente at det må være det sammen, andre gav hende ret og nogle synes det var billigere.

Jeg synes det er dyrere nu hvor vi har ændret vores levevis til sundere mad og LCHF, for gode fedtstoffer, nødder, kerner og grøntsager er altså ikke billige. Især når man også gerne vil købe økologisk, der bliver jeg dog nogle gange nød til at gå på kompromis, for jeg har ikke råd til andet ;)
Sukrin, HUSK, kokosfibermel og den slags specialvarer er selvfølgelig også dyre, men de jo heller ikke en nødvendighed, men mere et tilvalg for at forsøde livet lidt og ikke noget man bruger hver dag.

Vi snakkede også om hvordan man så kunne spare lidt på det sunde, og det var ved at købe årstidens frugter og grøntsager.
Lige nu er det jo kål og rodfrugttid, så det købte jeg lidt af idag, da jeg var ude at handle efter skoletid ;)
Sådan et kål kan nu også holde rigtig længe...

Så det blev til denne lækre rødkålssalat, som er ganske nem og hurtig at lave.



Ingredienser:
1/4 rødkål
Saften af 1 appelsin
1 spsk rapsolie
1 spsk sesamolie
20 g sesamfrø
1 tsk stevia strø (svare til 1 tsk sukker)

Rødkålen skæres i tynde strimler.
Dressingen laves af saften fra 1 appelsin, rapsolie, sesamfrø og stevia. Alt efter hvor sød appelsinen er, skal man måske have mere/mindre sød i.
Sesamfrø ristes let på en tør pande.
Det hele blandes og opbevares på kål.

Og nu lige dette smukke rødkål, man kan da ikke blive andet end sulten, når man ser så flot mad.

"Ris" ala mande med hytteost

Jeg har på flere forskellige blogs læs om fænomenet "hytteost ala mande", og helt ærligt så har det ikke tiltalt mig specielt meget. For hytteost er ikke lige min favorit(med mindre det er blendet med æg og lavet til pandekager)
Men jeg synes jo heller ikke man kan tillade sig at rynke på næsen af andres mad, hvis man ikke engang gider prøve det af. Så idag kastede jeg mig ud i det ;)

Min opskrift blev lidt på slum, så kan ikke give præcise mål/mængder.

Ingredienser:

1/2 dl fløde
200 g hytteost 4%
Sukrin+
Vaniljepulver fra urtekram
En håndfuld mandelsplitter.

Fløden piskes rimelig fast, hytteost røres i, sammen med mandelsplitter. Smages til med sukrin+ og vaniljepulver.



Hvordan smagte det så?
Det smagte faktisk godt nok, og er en fin erstatning for ris ala mande, må indrømme at jeg er lidt overrasket.
Den eneste forskel er den let syrlige smag som hytteost har, når man har tygget det godt, konsistensen minder rigtig meget om almindelig ris ala mande.
Tror jeg vil prøve at lave en sovs af hindbær og sukrin til desserten.

Og så vil jeg nyde julestemningen som denne dessert giver, samt glæde mig over det stabile blodsukker jeg nu kan holde gennem december.
Må dog indrømme at den 24. December bliver det med rigtig risengrød ;) dog stadig med sukrin og vaniljepulver.

søndag den 25. november 2012

Tuperwareparty med masser af LCHF kager

Nå nu er det vidst ved at være tid til en lille update. Denne her uge er bare fløjet afsted, så nyder virkelig at det er blevet weekend :)

Jeg er på kursus for tiden, 4 uger skal jeg være afsted. Selvom det er et rigtig godt og spændende kursus, så synes jeg det er rigtig svært at undvære mine kollegaer så længe. Men det må jeg jo finde mig i, for kurset er ikke frivilligt men pålagt alle som arbejder på plejehjem/hjemmeplejen i Horsens kommunen.
Tilgengæld skal jeg jo lære en masse spændende ting, og bliver forhåbentlig bedre til mit arbejde i forholdt til borgerne og kollegaer, og det er super fedt :)

Men det er altså lidt hårdt at sidde på skolebænken, er ikke vant til at sidde og lytte fra 8-15.30 hver dag, for plejer jo at være på plejehjemmet, hvor man er fysisk igang det meste af dagen. Så det har da resulteret i et par dage med spændingshovedpine, men man vender sig nok til det.
Men om 4 uger ender det nok med at jeg brokker mig over, hvor hård det er at starte på mit fysiskkrævende job igen, da jeg nu er blevet vant til at sætte på min flade hele dagen ;)

Men jeg har også haft travlt i denne uge da jeg har været ude i verden og give folk zoneterapi om aftenen, og har også fået en behandling selv. Det var bare så skønt :) det var også den første behandling jeg har fået siden foråret, hvor jeg blev færdiguddannet og vi ikke længere skulle øve os på hinanden. Heldigvis har jeg en aftale med min klassekammerat allerede om et par uger, hvor vi giver hinanden zoneterapi. Det ser jeg frem til :)

Desuden havde i jeg en hel flok dejlige kollegaer og lidt familie til tupperwareparty i torsdags, og da vi traditionen for en bid kage og kaffe bagefter, ja så måtte jeg igang.
Jeg besluttede at det hele skulle være LCHF venligt, og mine kollegaer tog heldigvis godt imod sagerne. Så her kommer lige en række billeder med opskrifter eller link dertil.

Lækker chokoladekage. Opskrift findens HER

Den ene var ren chokolade og pyntet med frysetørrethindbær, hvilket gav en smule friskhed, for disse kager er tunge i det og man spiser sjældent mere end et stykke ad gangen.


Den anden kage er med appelsinskal og chokoladestykker i selve kagen samt pyntet med små stykker appelsin på toppen.

Så serverede jeg Romkugler. Opskriften findes HER


Den lækre Æblekage fra Janes blog Madbanditten,

Så var der hjemmelavet is. En med vanilje og en med hindbær. Det har jeg desværre glemt at tage billeder af. Opskriften har jeg også fundet hos Madbanditten

Desuden havde jeg også lavet disse lækre Solsikkekugler overtrukket med chokolade og pyntet med frysetørret hindbær.


Inspirationen kom oprindeligt fra frk.Sveskes blog, jeg har dog lavet en del om i opskriften, men derfor skal hun da stadig have kredit for den gode inspiration :)

Opskrift på solsikkekugler med chokoladeovertræk.

Ingredienser:
10 saftige dadler
125 g solsikkefrø
1 håndfuld mandler
3 spsk kokosolie
4 spsk Raw kakaopulver (er ikke så stærkt som alm. madlavnings kakao)
1 tsk vaniljepulver
½ tsk kanal
Evt. 1 spsk kokossukker eller Sukrin, hvis man ønsker mere sødme

100 g mørkchokolade 70%
100 g lys chokolade sødet med Stevia
frysetørret hindbær

- Solsikkekerner og mandler ristes på panden til de får lidt farve. Bredes ud på en tallerken så de kan køles af.
- Solsikkekerner og mandler males til lidt groft mel i endten kaffemølle eller foodprocessor.
- Dadlerne køres til en puré sammen med smeltet kokosolie i foodprocessorne, solsikke/mandelmel, samt øvrige røres sammen i foodprocessoren.
- Massen stilles i køleskabet i ca. 30 min, så bliver den lidt nemmere at stille til kugler.
- Så trilles massen til kugler, i den størrelse man selv synes er passende. De lægges på et skærebræt beklædt med bagepapir og en tandstikke stikkes i.
- Kuglerne stille i fryseren 1 times tid, på den måde bliver de meget nemmere at overtrække med chokolade, da den hurtigere stivner og man slipper for at skulle dyppe i chokolade af flere omgange.
- Så smeltes chokoladen over vandbad, de frosne kugler dyppes i den smeltede chokolade, ved at man holder i tandstikken.
- De frysetørrede hindbærstykker spredes ud på en tallerken, og kuglen med chokolade dyppes straks i hindbærerne.
- Så stilles de tilbage på skærebrættet med bagepapir, som sættes i køleskabet så chokoladen stivner helt.

Jeg synes de er bedst kolde direkte fra køleskabet, de kan med fordel fryses, hvis man vil lave en stor portion og gemmen til senere.