torsdag den 1. november 2012

Pikant oopsies, alm frikadeller, stuvet grønne bønner og en tur i fitness

Puha igår var en hård omgang til vandaerobic igår. Synes godt nok vores træner var hård ved os. Men det var også rigtig godt, og timen fløj bare afsted.
Så er godt øm i kroppen idag, men men jeg havde jo bestemt mig for at jeg skulle i fitness idag. Så afsted måtte jeg, og fik da også trænet i 1 1/2 time, så det synes jeg er var lidt sejt ;)
Det er nu også et fint lille center jeg er startet i, og fredeligt er det også. Faktisk var jeg den eneste som var der i al den tid jeg trænede, det er sådan et center med nøglekort, så ikke engang en receptionist er der :)

Nå men fik også nået en masse andet idag, Bl.a. Bagt to omgang pikant oopsies(brød), lavet 1 kg frikadeller, pakket flere flyttekasser ud og været en tur på genbrugspladsen med affald.

Her kommer opskriften på Pikant Oopsies:

Ingredienser:
4 past. Æggeblommer(2 bæger)
3 past. Æggehvide(2 bæger)
2 spsk HUSK
1 1/2 spsk kokosfibermel
100 g Buko pikant ost(ikke light)
1 tsk bagepulver
Lidt salt

Det behøver ikke være past. Æg, men jeg havde en del af dem i køleskabet og så gad jeg ikke til at dele æggene ;)
Æggehviderne piskes stive i en skål, de andre ingredienser piskes sammen i en anden skål. Blandingen røres forsigtig i æggehviderne, så man for en "dej".
Dejen fordeles i 6 klatter på en bageplade med bagepapir.



De fik ca. 20 min ved 150 grader varmluft



De smagte rigtig godt med pikantost, jeg spiste en med skinke og flødehavarti efter træning.
Tror jeg vil prøve med hvidløgsost næste gang, det kunne være lækkert til krydret oksekød.


Opskrift på de alm frikadeller:

Ingredienser:
1 kg hakket svinekød 9-15%
1 stort løg
3 spsk HUSK
1 spsk kokosfibermel
3 tsk salt
Lidt peber
2 æg
1 dl piskefløde
Mælk til konsistensens passer

Løg hakkes i minihakkeren og alle ingredienser røres sammen. Hvis farsen er for fast tilsættes mere mælk.
Jeg laver mine frikadeller i ovnen. Bagepapir lægges på en rist, og frikadellerne laves med to skeer.



Mine fik 30 min ved 220 grader, det første 15 min ved alm ovn, sidste 15 min på varmluft, for at øge sprødheden :)

Selvom de fleste er røget i fryseren til nem og hurtig mad en anden dag, fik vi dog også lidt af dem til aftensmad. Dertil fik vi stuvet grønne bønner.

Opskrift:

400 g grønne bønner
Lidt af kogevandet
Piskefløde
Urtesalt
Herbamare urtebouillon uden salt
Fiberhusk

Bønnerne koges i 10 min, der meste vand hældes fra men lidt gemmes til sovsen. Fløde, kogevandet, en tsk urtebouillon, salt efter smag koges op.
1 tsk fiberhusk røres ud i vand og tilsættes for at jævne sovsen.



De stuvede bønner smagte rigtig godt. Men jeg synes nu at fiberhusk giver en lidt underlig konsistens. Ja det bliver nærmest lidt slimagtig, istedet for jævnet sovs agtig.
Havde ellers læst om at jævne sovs fiberhusk hos en anden blogger, men det fungerede nu ikke helt for mig. Ved ikke om jeg brugte for meget fiberhusk, eller det bare bliver sådan.
Tror jeg vil prøve med kokosfibermel næste gang.


Men det smagte godt godt, påtrods af den lidt slimede konsisten, og så mættede det rigtig meget.

1 kommentar:

  1. Hej Signe! Fin blog du har; altid iinspirerende at finde nye LCHF steder. Jeg har aldrig tænkt på at lave oopsies med pikantost men det skal da prøves, da jeg synes ægget smager meget igennem på de almindelige.
    Rigtig god jul herfra :)

    SvarSlet