og hvilken måned det har været, både på mad og indflytningsfronten.
Med maden er det bare gået så godt. Vi har ikke købt junk food en eneste gang, heller ikke selvom energien flere gange har været i bund pga. flytningen og den efterfølgende sygdom. Det hjælper selvfølgelig også lidt at vi er flyttet ud på landet, så der skal jo køres lidt længere efter maden nu.
Men noget der også har gjort en stor forskel er at jeg har fået fyldt fryseren op med nemme ting, frikadeller, kyllinge hapser, Oopsies, knækbrød og boller.
Så er det pludselig meget nemmere at snuppe noget fra fryseren, end starte bilen og hente noget mad udefra. Så nu gælder det bare om at holde lageret fyldt med spændende retter.
Det er nu også blevet lidt sjovere at lave mad, efter man er flyttet til sådan et lækkert køkken. (billeder kommer snart, men køkkenet roder stadig, da der er sat borde op til indflytningsfest for familien i weekenden)
Hvordan er det så gået med den sukkerafvændig?
Jeg synes det er gået over al forventning. De første dage var rigtig hårde, at der tilstøtte en influenza og halsbetændelse gjorde det ikke bedre.
Det er flere ting som har hjulpet mig til at skippe sukkeret denne gang. For det første var jeg fast besluttet på at det skulle være nu, et nyt hus en nyt start, desuden havde jeg sørget for ikke at tage sukkerholdige ting med ind i det nye hus, jeg har sørget for at spise meget mere fedt end jeg har gjort førhen, jeg har også spist godt med gode proteiner og grøntsager, udelukkelse af alt sukker og kornprudukter.
Desuden har jeg lavet nogle lækre alternativer til det alm. hygge slik. Bl.a. vaniljekaramellerne, bounty og snickers fra madbanditten osv. Det har også været en god hjælp :-)
Skal du så bare være evig sukkerfri nu, og hvorfor står der NÆSTEN sukkerfri?
Til det sidste spørgsmål først. Der er to grunde til at der står næsten.
Den første er at jeg har brugt mørkchokolade 70 og 85% til nogle af lækkerierne, og de har ikke alle været sødet med Stevia. Men der er nu så lidt man bruger, og sukkerandelen på den mørke chokolade er ikke så høj, så det er ikke noget som har påvirket mit blodsukker mærkbart.
Den anden og faktisk rigtig dumme grund til der står næsten
For jeg blev bare rigtig skidt, selvom portionen ikke var særlig stor. Jeg havde lidt ondt i maven i forvejen, men efter at have spist fik jeg bare rigtig ondt i maven, og fik en uro i kroppen.
Da vi kom hjem blev jeg nød til at gå i seng, selvom klokken kun var 20.00, jeg faldt hurtig i søvn, men vågnede kl 01.30 med alt for lavt blodsukker og var skulle bare have noget at drikke.
Fald i søvn igen og vågnede i morges kl. 8, igen med alt for lavt blodsukker, og en rystende ubehagelig uro i kroppen. Tabte endda et glas vand ud over mig selv, da jeg skulle spise mine vitaminer.
Så morgenmaden stod på en portion Skyr med piskefløde, en god håndfuld kværnet kerner og en stor skefuld fiskeolie.
Faktisk har det meste af dagen bestået af fedt og proteinrig mad, da jeg ved det er det som skal til for at stabilisere mit blodsukker igen.
Selvom jeg har fået styr på blodsukkeret, så skriger kroppen alligevel på sukker og hovedpine har jeg også. Jeg er faktisk lidt chokeret ovet at kroppen reagerer så voldsomt. Men de viser bare hvor dårligt jeg tåler sukker, og hvor meget bedre man kan mærke sig krop efter en måned uden.
Faktisk var det meningen at jeg skulle have været ude at handle idag, og lavet is til festen i næste weekend. Men det måtte jeg droppe, da jeg ved jeg kommer til at shoppe alle mulige dumme ting, når jeg er i det sukkerhumør. Men det er nu ikke fordi vi ikke har sukker i huset ligenu, for i sidste uge købte vi både chokolade og slik til festen, og er faktisk lidt stolt af at jeg har viljestyrke til at lade det stå, for lysten til at spise det, er der helt sikkert idag.
Var den lille lækre chokolade mousse så det værd? Altså den smagte rigtig godt, og elsker bare IKEAs chokolademousse, Men NEJ den var det ikke værd, har haft det alt for skidt idag. Håber virkelig jeg husker det næste gang jeg står med valget.
Så til spørgsmålet om jeg skal være evig sukkerfri fra nu af? Nej det skal jeg ikke, for tror ikke på det er realistisk, især i forbindelse med sociale sammenhænge kan det være svært at undgå sukker. Men jeg vil da helt sikkert bestræbe mig på at undgå det, hvis jeg kan. Og i min mad og madlavning
Nå det blev et rigtig langt indlæg idag, og har ikke slet ikke noget mad at vise frem. Måske det kommer senere, skal da finde på et eller andet til aftensmad.
Eller måske jeg skulle spise mig en nem rest, fylde badekaret med varmt vand og Epsomsalt, se en film på computeret mens jeg ligger og bobler deri. Ja det er da bedre forkælelse end en dum chokolade mousse ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar