Viser opslag med etiketten ost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ost. Vis alle opslag

mandag den 26. november 2012

"Ris" ala mande med hytteost

Jeg har på flere forskellige blogs læs om fænomenet "hytteost ala mande", og helt ærligt så har det ikke tiltalt mig specielt meget. For hytteost er ikke lige min favorit(med mindre det er blendet med æg og lavet til pandekager)
Men jeg synes jo heller ikke man kan tillade sig at rynke på næsen af andres mad, hvis man ikke engang gider prøve det af. Så idag kastede jeg mig ud i det ;)

Min opskrift blev lidt på slum, så kan ikke give præcise mål/mængder.

Ingredienser:

1/2 dl fløde
200 g hytteost 4%
Sukrin+
Vaniljepulver fra urtekram
En håndfuld mandelsplitter.

Fløden piskes rimelig fast, hytteost røres i, sammen med mandelsplitter. Smages til med sukrin+ og vaniljepulver.



Hvordan smagte det så?
Det smagte faktisk godt nok, og er en fin erstatning for ris ala mande, må indrømme at jeg er lidt overrasket.
Den eneste forskel er den let syrlige smag som hytteost har, når man har tygget det godt, konsistensen minder rigtig meget om almindelig ris ala mande.
Tror jeg vil prøve at lave en sovs af hindbær og sukrin til desserten.

Og så vil jeg nyde julestemningen som denne dessert giver, samt glæde mig over det stabile blodsukker jeg nu kan holde gennem december.
Må dog indrømme at den 24. December bliver det med rigtig risengrød ;) dog stadig med sukrin og vaniljepulver.

søndag den 18. november 2012

Super god aftensmad :-)

Her til aften fik jeg bikset denne ret sammen af rester vi havde i køleskabet. Mums det blev bare rigtig godt ;-)
Det er helt sikkert ikke sidste jeg laver det, og manden var også vild med retten. Han brokkede sig ikke engang at det var LCHA pastaer.

 


Ingredienser pasta:
4 æg
100 g philidelphia ost (ikke light)
32 g FiberHUSK
½ tsk salt

Æg piskes i et par minutter så de bliver luftige, philidelphia piskes i til det ikke klumper mere. så piskes FiberHUSK og salt i. Blandingen skal stå i 5 min, så HUSK lige kan trække væde til sig.

2 stk bagepapir smøres med olie, så rulles dejen ud imellem dem, til det er et par millimeter tyk og fylder det meste af pladen.
Så bages den i 10-15 min ved 150 grader alm ovn. Dejen skal være fast med ikke brun når den tages ud.
Når dejen er kølet af på en rist, rulles den sammen og skæres i skiver i den brede man gerne vil have sine pastaer.
Har man ikke FiberHUSK men bare alm HUSK, så kan man bare give sin alm HUSK en tur i kaffekværnen og wupti så for man det fine pulver som FiberHUSK er.
Jeg har læst andre steder at man også kan bruge HUSK direkte som det er, men har ikke selv prøvet det, så ved ikke om der skal samme mængde i.


Ingredienser til sovsen
2 dl fløde
50 g philidelphia ost
en håndfuld reven ost
en pakke bacon tern (200g)
friske basilikumblade
1 tsk herbamara urtebouillon uden salt
300 g broccoli

Bacon steges på en pande, broccoli koges møre. Når bacon er stegt færdig tilsættes basilikum skåret i strimler, fløde, philidelphia, reven ost. Det hele smelter sammen og danner en cremet sovs, der smages til med urtebouillon.

Da bacon er salt i sig selv, skal der ikke ekstra salt i. Har man ikke urtebouillon uden tilsat salt, så vælg nogle andre ingredienser som man godt kan lide.

Broccoli tilsættes til sidst samme med pastastrimlerne, det hele varmes igennem og serveres. Og det smager bare alt for godt :-) Næste gang putter jeg 500 g broccoli i og nogle tomater til vil heller ikke være dårligt.

Til dessert lavede jeg chokolade mousse fra Madbanditten

Min opskrift endte med at blive sådan her:

Ingredienser:
6 medjool dadler uden sten
2 modne avocadoer
4 spsk raw kakao(ikke så stærk som alm kakao)
1 spsk kokossukker
1 spsk sukrin
saften af ½ appelsin(havde den været øko, ville jeg også have brugt lidt skal)
1 dl piskefløde
30 g kakaomasse(kan undlades helt, eller erstattes af mørk chokolade gerne 85% eller mere)
1 tsk vanilje pulver

Kakaomasse/chokolade smeltes med lidt af fløden.
Alle de andre ingredienser blendes med stavblenderen. Hvis dadlerne er meget tørre, kan de lige lægges i blød i kogende vand i 10 min.
Kakaomassen tilsættes og blendes med. Kan evt. smages til med mere sødestof eller kakao.
Blanding deles ud i 3-4 glas og sættes i køleskabet i et par timer.
Det smager rigtig godt, og mætter meget. Jeg kunne ikke spise hele min portion.

Og lige et lille billede.
Burde nok have glattet overfladen lidt ud, for helt ærligt så ligner det lidt en hunde hømhøm. Så gør lige jer selv en tjeneste at tjekke Madbandittens smukke billede ud ;-)

Lasagne med "pasta"plader

 
I sidste uge lavede jeg denne lækre lasagne, den blev bare bare super god. Jeg havde fundet en opskrift på "pasta" på en norsk blog(husker desværre ikke hvilken) Opskriften skulle eftersigende have været bragt i et norsk ugeblad.
 

 Opskrift på LCHF pasta plader:

Ingredienser:
4 æg
125 g philidelphia original
35 g FiberHUSK
½ tsk salt

Æg piskes luftige, philidelphia piskes sammen med til der ikke er klumper, FiberHUSK piskes i. dejen skal stå og sætte sig i ca. 5 min.
Hvis dejen bliver for fast(er svært at rulle ud) kan man tilsætte et ekstra æg, det gjorde jeg.
2 stykker bagepapir pensles med lidt olivenolie. Dejen rulles ud imellem den, så den bliver helt tynd og ensartet.
Bages i ca. 10 min ved 150 grader alm ovn. Begge lag bagepapir skal blive på under bagning.
Afløles på en rist, når det er kølet af tages den bagepapir af og man kan nu klippe "pastaen" ud til plader eller skære den i tynde strimler og bruge den som båndpastaer.




Ingredienser Kødsovs:
500 g hakket oksekød
2 store løg
3 fed hvidløg
½ peberfrugt
3 gulerødder
Et glas urtekram pastasovs med chili
salt
italiensk krydderi fra urtekram

Hakket oksekød brunes. Løg og hvidløg fik en hurtig tur i foodprocesseren, man kan også bare hakke dem fint. De brunes samme med kødet.
Gulerødder skralles og fik også bare en hurtig tur, sammen med peberfrugten, i foodprocesseren. Normalt plejer jeg at rive dem fint. Men var lidt doven idag, og det fungerer super i maskinen, hvis man bare ikke giver det for længe.
Resten af indgredienserne puttes i gryden til kødet og det hele småsimre i 20 min.

Ingredienser til ostesovs
50 g philidelfia original
1-2 dl fløde
En god håndfuld reven ost
lidt salt
krydderier efter smag

Alle ingredienser varmes op ved svag varme i en tykbundet gryde eller sliplet pande. Når osten er smeltet og sovsen har en jævnkonsistens smages den til med salt og krydderier. Jeg brugte lidt røddressing mix krydderi fra urtekram.
I en original lasagneostesovs er det vidst lidt muskatnød man krydre med, men det havde jeg ikke.
Er sovsen for tyk kan tilsættes lidt ekstra fløde eller mælk.

Og så er det bare tid til at samle alle tingene.


Jeg dryssede lidt reven cheddar og mozzarella på toppen



Jeg gav lasagne ca. 25 min i ovnen ved 200 grader.
Dette er kun for at få den gennemvarm(jeg lavede sovsen dagen før) og få osten til at smelte. Det har ingen betydning for "pasta"pladerne, som er færdige når den kommer ud af ovnen første gang.
Hvis alle sovsene er varme på forhånd, kan man evt afkorte tiden i ovnen.

Det færdige resultat som spises med en salat eller snavegrønt. Det smagte super godt, og minde meget om alm. lasagne. "pastaen" smager jo ikke af særlig meget i sig selv, men giver bare pastabid i retten.


Vi spiste forresten af den i flere dage, og smager fint når den bliver genvarmet.