onsdag den 2. januar 2013

Kylling, karry og kokos ret

Her til aften har jeg lavet en af mine yndlingsretter. Det er en wokret/sauce med kylling, karry, kokosmælk og forskellige grøntsager.
Det sker jævnligt at jeg laver denne ret, og den er aldrig helt det samme. For det er lidt en tøm grøntsagsskuffen ret ;)

I aften bestod retten af dette:

400 g kyllingetern
1 rød peberfrugt
1 dåse vandkastanjer
1 dåse bambuskud
4 små løg
2 fed hvidløg
1 hel squash
1 dåse kokosmælk
1 dåse kokosmælk hvor kun det fede lag bruges(nemmest efter den har stået i køleskabet
Urtesalt
Karry
Gurkemeje
Hvidløgspulver

Kyllingen brunes. 1 tsk karry svitses med. Alle grøntsagerne snittes i den størrelse man godt kan lide. Og så steges de med kyllingen.



1 dåse kokosmælk, samt det fede lag af en anden dåse kokosmælk tilsattes.
Så smages det til med salt, mere karry, gurkemeje(kun for farvens skyld) og hvidløgspulver.
Så skal det simre i 15-20 min (har man stegt kyllingen godt og gerne vil have ens grøntsager sprøde, så forkortes denne tid.)



Serveres evt. med squash spagetti, blomkålsris, Kelp nudler eller alm nudler, hvis man spiser den slags.
Retten kan nu også sagtens spises som den er.

Vi har sommetider lavet det som ristaffel med små skåle med peanuts, kokosmel, banan, rosiner osv. Men det er mest, hvis der er gæster vi gør det.

Smager også godt med snittet hvidkål i eller bønnespirer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar